Nu er der kettlebells i motionscentret

Motionscentret har fået nyt udstyr. Der er tale om de nye kettlebells. De findes i størrelserne:  8, 12, 16, 20 og 24 kg. 

Med de nye kettlebells kan du træne hele kroppen. Du kan træne mere specifikke øvelser end med almindelige håndvægte, da du skal bruge langt mere balance og koordination.

Instruktørerne har fået et kursus i, hvordan det nye udstyr bedst anvendes i træningen, så du kan få den bedste vejledning, inden du starter din nye træning.

Grundlæggende regler, når man træner med kettlebells

  • Husk altid at ryggen skal være rettet ud
  • Find altid et punkt i loftet at fokusere på (forhindrer at du kigger ned)
  • Smid kettlebellen hvis du mister kontrollen
  • Skyd brystet frem og spænd altid i maven
  • Brug rigtig løfteteknik så du ikke belaster ryggen (brug primært benmuskler til alle løft)

God fornøjelse.