Hvad er floorball?

Floorball, hvad er det?

Du har sikkert spillet det før, i skolen eller i fritids – og ungdomsklubben. Spillet hvor du bruger hockeystaven i kampen om den hvide, hullede plastikbold.

Tempoet er højt! Følelsen er en kombination af spænding, action og massere af sjov. Spillet hedder: Floorball!

Floorball er i øjeblikket et af de mest populærere og voksende sportsgrene i Danmark, og er godt i gang med at runde over 5.000 medlemmer og 100 klubber.

Banen og udstyret

Der er stor forskel på junior og senior floorball. Herunder kommer en beskrivelse af senior floorball, som det også spilles på eliteniveau. Men ved at følge dette link kan du læse mere om junior floorball.

Floorball spilles på en bane, der måler 40 x 20 m. Banen er omsluttet af en bande som er 50 cm høj. Banden er buet i de fire hjørner. Kampen spilles af 3 perioder på hver 20 minutter. Holdet har 5 markspillere og 1 målmand på banen ad gangen. Der må være op til 20 spillere på et hold.

Markspilleren har 1 stav – staven skal være af plast. Det er bedst hvis stavens længde går fra gulv til spillerens navle.

Målmanden har ingen stav og skal bruge ansigtsmaske.

Målet er 115 cm højt og 160 cm bredt i indermål. I bunden er målet 65 cm dybt og i toppen er det 40 cm dybt. Der må spilles bag målet.

IK-Vest Floorball stiller naturligvis udstyr; stav eller målmandsudstyr til rådighed, hvis du skulle have lyst til at prøve spillet.

Positionerne på banen

Der er tre forskellige positioner på banen i floorball: Målmanden, backsene og angriberne.  Ved at følge dette link, kan du læse mere om floorball positionerne.

Spillet

Her kan du selv se, om floorball er noget for dig.

For det her, det er floorball: