Kæmpe succes med pigefodbolden
Bolden triller i bedste velgående i pigeafdelingen i IK Vest Fodbold. Over 20 piger har siden sommerferien meldt sig i de rød/hvide farver.
Det har betydet, at klubben nu stiller med to 7-mands pigehold. Pigerne træner sammen to gange om ugen. Begge hold trænes af Steen Poulsen, der nu får lidt hjælp fra forældrene til kampene, så begge hold kan få lidt kamperfaring.
Klædt på til kamp
Med hjælp fra hovedsponsor Sparekassen Midtfjord er de mange piger nu også blevet klædt rigtigt på, så de for alvor er klar til kamp.
Pigerne er kommet i nogle gode puljer, men U-15 holdet har allerede vundet deres første kamp.
Pigerne fra U-13 holdet kan opleves på hjemmebane i Ranum igen 13. september klokken 18.15 og igen 27. september klokken 18.15. U-15 holdet har pt. kun udekampe planlagt.