Benzinpenge dalede ned i klubkasse

IK Vest har gennem flere år haft en provisionsbaseret sponsoraftale med benzinselskabet OK og Dagli’Brugsen Overlade. Aftalen har en gang om året kastet et beløb af til idrætsklubben, som er afhængig af benzinsalget fra OK-tanken i Overlade og antallet af udstedte benzinkort.

Det seneste år er det gået ganske godt. Faktisk har der været en overraskende stor fremgang, og forleden var det tid til at gøre status for det seneste år. Det udmøntede sig i en check på 8.922,55 kroner, og det er godt 3000 kroner mere end sidste år. Brugsuddeler Ulrik Rybjerg overrækker på billedet pengene til en glad IK Vest-formand Mogens Jensen.

123

Kilde: http://www.lokaltindblik.dk/lokalnyheder/benzinpenge-dalede-ned-i-klubkasse.aspx