Håndbold 2014
Årsberetning 2013
Vi er kommet godt i gang efter jul. Vi startede med at have fire spillere og en leder med til Ingolf overnatning i Trekroner.
I 2012 startede Sparekassen Himmerlands Cup. Som strækker sig over sæson 2012/2013 og her gik vores U-16 drenge hele vejen til finalen, hvor det blev til en flot anden plads.
I marts havde vi vores U-10 drenge og U-16 drenge til Kredsmesterskaber. U-10 drenge var en tur på Nykøbing Mors hvor de vandt guld og vores U-16 drenge spillede hjemme, hvor de vandt guld. Vores damer var ude og spille om oprykning til S2. Og det gik som det skulle, de vandt og skal spille S2 i næste sæson.
I slutningen af marts havde vi vores årlige afslutning. Her fik vi kåret årets spiller og årets fidus på alle holdene. Vi havde også to, som fik 10 års nålen fra DGI. Ellers stod det på leg og hygge hele aften. Til sidst var der fælles oprydning, det var en super aften.
I påsken var vi til Puma Cup i Støvring med fire hold. Vores U-10 piger spillede om 3/4. plads og det blev til en flot 4. plads.
I sommerferien ville vi afholde håndboldskole, men blev nødt til at aflyse pga. manglende tilmelding.
Vi startede op efter en velfortjent ferie i august med U-6 drenge/piger, U-8 drenge /piger, U-10 mix hold, U-12 drenge/piger, U-14 drenge/piger, herre S2, herre S4 og damer S2.
Som optakt til sæsonen havde vi fire hold med til Tivoli Cup, hvor vores U-14 drenge kom hjem med en 1. plads, og igen i år havde vi stor opbakning af forældre.
Vi er samarbejdsklub med Aalborg Håndbold og det indebærer at vi med vores U-10 mix hold skal ud og spille forkamp inden ligaholdet spiller. Derefter skal spillerne løbe ind med ligaspillerne. Det var en kæmpe oplevelse for både børn og voksne. Vi får også tilbudt gratis billetter til nogle af ligakampene.
Vi var også til Rørcup i år, hvor vi havde fem hold med. Vores U-14 drenge vandt guld. Et stort tillykke til jer.
Til sidst vil vi sige tak til: Sparekassen Himmerland, støtteforeningen, Sponser, forældre, træner samt spillere for støtte og hjælp til de mange ting vi deltager med og til. Uden jeres støtte og hjælp kunne det ikke lade sig gøre. Der skal også lyde en stor tak til Connie og Jens-Martin. Mange tak alle sammen.
Hånboldudvalget Dorthe Engemand.
Skriv et svar