Gymnastik 2014

Gymnastikudvalgets beretning for 2013

 

Vi startede det nye år med nytårsmarch gennem Lundeskoven i samarbejde med Overlade Borgerforening. Efter en kort tur i skoven var der gratis suppe til alle.

 

I marts var det tid til den årlige forårsopvisning. Vi startede dagen med indmarch, fanehilsen og sang, hvorefter alle hold havde deres eget lille opvisning til stor glæde for børnene, som endelig fik chancen for at vise stolte forældre og bedsteforældre, hvad de havde øvet sig på hele sæsonen. Vi havde i år besøg af Vesthimmerlands Landsdelsjuniorhold som lavede en flot opvisning.

Der var under hele opvisningen mulighed for at købe kaffe og kage, i modsætning til de andre år hvor det kun var muligt i pausen, dette var en kæmpe succes som helt sikker gentages.

Under den fælles udmarch fik alle gymnaster et diplom og en medalje som bevis på deltagelse.

 

Jannie Grøn valgte at udtræde af bestyrelsen, vi kvitterede med en buket blomster. Hun fortsætter dog som body bike instruktør i Ranum indtil hun nedkommer i Januar 2014.

 

Hen over sommeren var vi så heldige at Grethe Jensen igen ville stå for Stavgang til stor glæde for en håndfuld aktive gymnaster. Derudover har der i år været mulighed for at stable et sommer spring hold på benene, de fik også mulighed for at lave en lille opvisningen i forbindelse med byfesten i Overlade.

 

Til sæsonstart i efteråret startede vi op med:

Forældre/barn hold.

Puslinge drenge og pige hold.

Turpo på Speed og Spring 6-15 års hold.

M/K senior hold.

Pilates

Body bike i Ranum

Vores løbehold som ikke helt følger vores sæson løber selvfølgelig stadig rundt i Overlade.

Turbo på speed og spring holdet, holdt ”gymnastik by night” en fredag eftermiddag/aften i november, hvor der blev hygget med hjemmelavet pizza til aftensmad og senere på aftenen var forældre og søskende inviteret til en lille opvisning og gammeldags lege som: sækkevæddeløb, æggevæddeløb og tovtrækning.

 

Puslingerne gentog succesen fra aften før og havde indviteret forældre; søskende og bedsteforældre til et lignende arrangement lørdag formiddag.

 

Vi blev igen i år kontaktet af Aars gymnastikforening ang; lån af body bike cykler til et større arrangement de skulle holde. Det fik de selvfølgelig lov til og vi håber at de gengælder tjenesten en anden gang.

Vi var yderlige så heldige at blive kontaktet af Flying Super Kids, som gerne ville have hjælp til at sætte noget PR materiale op, det klarede vi hurtigt for dem og de kvitterede med 15% rabat på deres show i Farsø.

Til slut- Tak til vores instruktører, forældre for deres opbakning, sponsorer, støtteforeningen for økonomisk hjælp til de arrangementer vi har haft og tak til hovedforeningen for et godt samarbejde.

 

På gymnastikudvalgets vegne skrevet af Christina Qvesehl Larsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*